Datasets:

hcoxec

/

danish_100k

like 1

Vi ved alle, at de fleste arbejdspladser i Europa findes i små og mellemstore virksomheder, og at små og mellemstore virksomheder skaber flest nye arbejdspladser.

Vi ved også alle sammen, at det ikke længere er så vanskeligt for hightech-SMV at finde kapital, fordi kapitalmarkedssituationen for disse virksomheder er blevet meget bedre, bl.a. som følge af vores initiativ.

Vi ønsker derfor et beskæftigelsesinitiativ, som har en lidt anden fokusering.

Vi vil fortsat støtte små og mellemstore virksomheder, så de kan drage lige så store fordele af vores fælles marked som de store virksomheder.

Især vil vi sætte dem i stand til at udnytte de nye teknologier.

Med de forskellige instrumenter, vi råder over, skulle det også kunne lykkes for os, hvad enten det drejer sig om startkapital, kautionering, lånegarantier eller joint european venture-instrumentet.

Det er jo netop samarbejdet mellem SMV hen over medlemsstaternes grænser, som skaber den europæiske merværdi, som vi alle til stadighed ønsker.

Vi bør altså også fortsat anvende dette instrument, om end med forenklede procedurer, sådan som Kommissionen foreslår.

Derfor har vi afsat i alt næsten 120 millioner euro på to budgetposter.

Hvis man så også tager posterne til arbejdsmarkedsinitiativer og de lokale beskæftigelsesinitiativer med i betragtning, så står der i alt knap 150 millioner euro til rådighed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i udgiftsområde 3.

Det er et tydeligt signal, synes jeg.

Vi vil også være tydelige i vores støtte til reformen af Kommissionen. Vi vil følge den, når det drejer sig om de personalemæssige konsekvenser af reformen af Kommissionen.

Vi accepterer, at der oprettes 400 nye stillinger. Men vi gør det ikke uden betingelser.

Vi forventer, at Kommissionen inden andenbehandlingen redegør for, hvordan den vil gøre gennemførelsen af budgettet mere effektiv.

Vi forventer, at den forklarer os, hvordan den vil sikre, at Parlamentet bliver informeret hurtigere og bedre og løbende holdes nøje orienteret om implementeringen af reformpakken.

Vi forventer, at de anstrengelser, den foretager sig for at bringe den lovgivende proces i bedre overensstemmelse med budgetproceduren, bliver intensiveret.

Desuden mener vi naturligvis, at der ikke bare må oprettes 400 stillinger ekstra, bare oveni.

Derfor er vi principielt også tilfredse med, at der i forbindelse med reformen skabes en ordning for førtidspension.

Opstillingen af budgettet bliver ofte betragtet som en metode til at konstatere den triste kendsgerning, at indkomsten ikke slår til.

Sådan tror jeg, mange af os tænker, mange af Dem, når De ser på udgiftsområde 4 i vores budget.

Vi har nemlig store mangler i finansieringen af vores udenrigspolitik.

I over et år har Parlamentet opfordret Rådet til sammen med Parlamentet at forhandle om en stabil og sikker genopbygningshjælp til Balkan.

Rådet nægter stædigt.

På Rådets topmøder lover man igen og igen hjælp til menneskene på Balkan.

Men hjemme nægter Rådet at kontrasignere den lovede check.

Det kalder man i andre sammenhænge for en "dækningsløs veksel".

Kommissionen har med sit foreløbige budgetforslag i juni ikke bare forsøgt at sikre finansieringen af balkanhjælpen, den har samtidig forsøgt at undgå at skære for meget i de øvrige udenrigspolitiske områder.

Den har derfor konsekvent foreslået en revision af udgiftsområde 4.

Men Rådet har ikke bare nægtet at forhandle med os om en sådan mulig revision, nej, under sin førstebehandling nedskar det sågar midlerne til Balkan med 200 millioner euro, til Meda med 150 millioner euro og til Tacis med 20 millioner euro.

Og her har jeg kun nævnt de grovere nedskæringer.

Det går ikke!

Parlamentet vil fastholde sine traditionelle prioriteringer.

Vi vil udstyre vores budgetposter til demokrati og menneskerettigheder, til samarbejde med ngo'er til fordel for de fattigste lande og til vores samarbejde med Latinamerika, Sydafrika og Asien med passende summer.

Vi overtager det beløb, Rådet har afsat til Meda, og vi opfordrer Rådet til sammen med os at benytte fleksibilitetsinstrumentet, hvis det i løbet af det kommende år skulle vise sig, at der er behov for flere penge til Meda.

Men tilbage til Balkan.

Vores margen vil betyde, at vi kan sætte hjælpen til genopbygningen 50 millioner højere end det, som Rådet har besluttet.

Sammen med vores overførsel af midler fra 2000-budgettet til 2001-budgettet i forbindelse med Notenboom-proceduren kommer der så til at stå den sum til rådighed, som Kommissionen finder passende.

Efter den lykkelige udgang på valgene i Serbien må vi nu imidlertid også støtte Serbien med økonomiske midler og ikke kun med smukke ord i søndagstaler.

Parlamentet vil gøre det på to måder.

Vi har oprettet en ny budgetpost med titlen "demokratisering".

Her har vi sammenfattet de penge, som uden problemer findes i vores budget, 60 millioner euro.

På denne måde gør vi det tydeligt, at det drejer sig om demokratiseringen i Serbien.

Vi har oprettet en anden budgetpost med titlen "genopbygning".

Den er forsynet med en såkaldt pro memoria-kontering.

Vi opfordrer Rådet til sammen med os at afveje alle de muligheder, som den interinstitutionelle aftale giver os, og til at nå frem til en passende størrelse på hjælpen til Serbien.

Her spiller de 180 millioner, som i går aftes blev overført til nødhjælp til resten af året, ingen rolle. Det er nemlig penge fra nødreserven, og de går kun til humanitær hjælp, altså kun til årets sidste måneder til at hjælpe serberne gennem vinteren.

Vi forventer imidlertid også af Rådet, at det nu langt om længe sammen med os ser på den flerårige afsættelse af midler til både Meda og Cards og fastsætter den pågældende sum.

Det går ikke, at vi budgetprocedure efter budgetprocedure kæmper med de samme emner i de samme gamle ritualer.

På torsdag vil vi vedtage et budget, som er et slankt, men fornuftigt budget.

Til Rådet kan jeg kun sige, følg os!

Det kan ikke være vores mål at afmagre os, til vi falder om.

Alt for ofte går ønsket om at være slank over i anoreksi.

At skabe en overlevelsesdygtig, dynamisk Union kræver imidlertid mere end et budget, som man angiveligt har slanket til sundhed.

Det kræver, hvis vi vil skaffe os anerkendelse på verdensplan, styrke og kompetence!

Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, budgettet for Europa-Parlamentet, Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden er rent administrative budgetter.

Alligevel giver de et indblik i, hvordan de enkelte europæiske institutioners politik bliver omsat til konkret handling.

Som ordfører for disse budgetter har jeg sat tre principper i centrum for mine overvejelser.

For det første - det gælder for alle offentlige budgetter - skal vi behandle vores skatteborgeres penge ansvarligt og sparsommeligt.

For det andet må vi inden for stillingsbesættelserne være forberedt på den store udfordring, som udvidelsen er, og det betyder, at vi i dag skal skabe det økonomiske frirum, som skal til for at kunne mestre denne opgave, når den kommer.

For det tredje skal der i sidste ende opstå en merværdi af skatteborgernes penge.

Kun hvis det er tilfældet, lever de europæiske institutioner op til deres opgave.

Efter intensive drøftelser med de forskellige institutioner og kollegerne, som jeg virkelig gerne vil takke for det gode og venskabelige samarbejde, kan jeg i dag forelægge et budgetforslag for Dem, som lever op til disse tre principper.

Med sine 980 millioner euro er Europa-Parlamentets budget det største af de enkeltbudgetter, jeg fremlægger i dag.

Jeg har bestræbt mig på at videreudvikle arbejdsbetingelserne for medlemmerne på en sådan måde, at de nye udfordringer, som Amsterdam-traktaten giver for vores arbejde, også kan mestres.

Dette Parlament repræsenterer menneskene i Europa.

Vi er den eneste institution i Europa, som med rette kan hævde dette om sig selv.

Derfor er administrationen i Parlamentet til for medlemmernes skyld og ikke omvendt.

Jeg tror, at det med dette budget er lykkedes os at omsætte denne overvejelse til tal og føre den ud i livet.

Netop i forbindelse med den videnskabelige assistance er der stadig en række forbedringer for vores arbejde.

Jeg håber, at administrationen i de kommende måneder vil tage dette spørgsmål op og finde en løsning.

På stillingsområdet har vi, for så vidt Budgetudvalget kunne forsvare det, bekræftet kravene fra Europa-Parlamentets præsidium.

Også de anmeldte forfremmelser er blevet godkendt, efter at vi nu her i Europa-Parlamentet råder over et gennemsigtigt forfremmelsessystem, som retter sig efter fortjeneste og ikke kun efter, hvor længe en embedsmand har siddet i en stilling.

Inden for datateknikken, og her især inden for datasikkerheden, hvor vi stadig er langt bagefter her i Parlamentet, inden for vores bygningers sikkerhed og sikkerheden for alle de mennesker, som arbejder i disse bygninger, samt i den juridiske tjeneste har Budgetudvalget støttet de nødvendige forhøjelser.

Inden for bygningspolitikken - det vil jeg også gerne sige helt klart - er vi belastet af renterne, som er steget.

Vi er jo koblet direkte til Den Europæiske Centralbanks rentesats, og derfor foreslår vi, at man fortsætter den nuværende politik omkring bygningerne, fordi det bidrager til hurtigst muligt at befri os for disse rentebelastninger.

Her vil jeg gerne udtrykkeligt takke den ansvarlige næstformand for budgetspørgsmål, kollega Gerhard Schmid, for det konstruktive samarbejde.

Jeg synes, at det i forligsforhandlingerne mellem Europa-Parlamentets præsidium og Budgetudvalget er lykkedes os at fremlægge et afbalanceret forslag.

I henhold til aftalen mellem Parlamentet og Rådet har vi ikke ændret Rådets budget.

Her vil jeg imidlertid gerne gøre Rådet opmærksom på, at også Rådets budget er et rent administrativt budget.

Netop inden for udenrigspolitikken, sikkerhedspolitikken, bør Rådet også fremover være opmærksom på, at det også bliver ved med at være sådan.

Programudgifter har ikke noget at gøre i Rådets budget.

Det skal være sikret permanent i Kommissionens budget.

Det vil vi som en del af budgetmyndigheden også fremover holde skarpt øje med.

Revisionsretten er den institution, som i øjeblikket giver os færrest bekymringer.

Revisionsretten holder sine løfter, som den afgav for flere år siden.

Derfor har vi også frigivet de nødvendige midler til nybygningen ved Revisionsretten.

Her vil jeg imidlertid gerne udtrykkeligt pege på, at vi vil holde skarpt øje med, at den samlede investering på 25 millioner euro i 1998-priser ikke overskrides.

Jeg tror, at Revisionsretten vil være den institution, der har forståelse for, at vi holder skarpt øje med det.

I Domstolen er de forsinkelser, som er opstået hos oversættelsestjenesten, i øjeblikket det største problem.

Det har ført til et uacceptabelt resultat, fordi vi efterhånden har gennemsnitlige sagsbehandlingstider på næsten to år i Domstolen, alene fordi oversættelsestjenesterne ikke længere kan følge med. Derfor vil vi fra næste år yde et stort bidrag til at få nedbragt denne oversættelsespukkel.

Men også her vil vi holde skarpt øje med, om der nu virkelig sker en forbedring af situationen i Domstolen.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil vi blive nødt til at tage andre initiativer, som næppe bliver helt så morsomme som det, vi nu gør for budgetåret 2001 for Domstolens vedkommende.

Et stort smertensbarn er nu som før Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Vi ønsker, at dette udvalg skal bevare sin arbejdsevne, men vi kan ikke tillade, at det er her, man mindst lytter til Europa-Parlamentets krav som del af budgetmyndigheden.

Vi træffer ikke kun vores beslutninger til glæde for alle de involverede, de skal også have konsekvenser for den måde, alle institutionerne forvalter deres budget på.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg må videreudvikle sig, hvis det ikke vil true sin egen eksistens.

Jeg håber, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg i de næste måneder vil tage helhjertet fat på dette emne.

Jeg håber, at der også vil komme et tydeligt signal fra Nice i denne sag.

Her er det imidlertid nødvendigt, at netop dette udvalg indhenter det forsømte.

Regionsudvalget giver os for tiden færre bekymringer.