image
imagewidth (px)
87
13.7k
text
stringlengths
1
233
lige sjæle "bearbeider" ham i anledning stovesalget.
Vi har ikke gjort nogen "nyerhvervelser" af gamle
ting til "gamestova" vor heller, siden du var her, -
det sidste vi kjøbte i sommer var den "snoede"
lysestaken, som du vistnok saa, - den havde til-
hørt Engels bedstefar (farfar) paa Sunde, - og
en af Engels kusiner (Engel Erikstad), (som
ikke var tilstede, da gamle mor Erikstad solgte
tillige, at i det omhandlede tidsrum
de norske landskabsnavne endnu havde
fortrinnet fremfor "Noregr". Vikingerne,
der i 787 (ifølge Munch) anfaldt engelske
kyster, siges at være fra "Hæredhaland",
og paa samme maade kaldes de, som
i 843 o. flg. aar herjede ved Loire "Vest-
foldinger" (se Munch I 1 s. 424). Nu har
De selv, Professor, paavist, at den manske
runerække stammer fra Jæderen, og G. Storm
har i Hist. Tidsskr. II 2 s. 313 ff., som det synes
med fuld føie, hævdet, at 9de aarhundredes
Dublinerkonger havde nære familieforbin-
delser paa Agder. Denne "kyststrækning"
var jo imidlertid atter kun en udgrening
af Rogaland, og i en fjord paa Jæderen
blev da ogsaa baade Rogalands og Agders
indlemmelse i Haralds erobringsrige af-
gjort. Derfor fremkommer jeg med det
spørgsmaal til Dem, om ikke Lochlann
kan tænkes opstaaet ved forvanskning af Rogaland?
Gutten min alt kan og er glad
i meget af den. Man skal jo
ha den Nydelse i Ungdommen.
Men endnu blir det nok
en Tid før S. kan gi sig ifærd
med Homer. x En slig Ordbok
er et fælt arbeide. En Mand
behøved, dersom han arbeidet
8 - 9 Timer om Dagen et Aar
bare
for at renskrive den.
Men Folk, som ikke aner hvad
det er for et Kjæmpearbeide
indbilder sig, at det Hele kunne
gjøres paa et Aar. Frydefuldt er
det at høre, hvor rigt og frisk det
norske Sprog lever i Landet. Vi har
Ord
og udtryk
for alt - og ofte saa meget
enklere og kortere og mere træffende
end Dansken.
Omtrent 1600 Spalter blir Ordboka
Dobb ekudt
Gamle Digtere
og unge.
Jeg læser i et Tidsskrift nogle af Hen-
rik Ibsens Breve. De er ikke videre mærkværdige,
der er vist skrevet bedre Breve som ikke er trykt;
men de har vel Betydning for Ibsenforskere, og
de har vel ogsaa personlig Interesse for de gamle
Digtere og Kritikere som var Brevskriverens Sam-
tidige.
Hvor Tiden har forandret sig! De ældste
af disse Breve er skrevne for omkring femti Aar
siden. Vi var ikke fødte dengang; men Ibsen og
hans Kolleger gik allerede da og arbejdet i uhyre
Alvor for os og Fremtiden. Den nuværende Slægt,
staar der, den kommende Slægt, staar der; det
og det bør gøres, det og det forandres, staar der.
Og de havde Tid til at skrive lange Breve den-
gang om dette og hint, og disse Breve blev
omhyggelig gæmte, og nu tages de frem igen
efter femti Aar.
unge Holnechs. Vi har det deilig! To dages
nysne har gjort fjellene og terrenget helt hvite
og føret fint. Islænderne tok sin første måne-
skins skitur i natt og var overstrømmende
begeistret. Den ene turen vilde være nokk, sa
han, til at reisen fra Danmark skulle lønne
seg! - Det sørgelig du ikke kunne være med
men allikevel var jeg glad over at du ikke
var med på reisen, som var meget kold.
Jernbanevognen var ikke opvarmet, og på
hotellet var sengene ikke bare kolde men
helt våte! Dynetrekke var ikke bare fugtige
men virkelig våte! Lillemor og jeg tullet oss inn
i være pelser med hårene inn. Første natt her-
oppe var også meget kold, - 15 kulde ute og kulde-
grader herinne også! - Nu er det mildere og rigtig fint.
Hamsun, Grimstad
aarene gaar. Bodil finder sig til-
andring er jeg selv nogenlunde tifreds
rette med livet i omsorg for gods
med skelettet. Udførelsen – ja den!
og jord og børneflok - hun gifter
Nu skal jeg forresten begynde
sig tilsidst med sin nabo, men
at arbeide. Jeg kommer egentlig
ikke rigtig ud af det med nogen
saa glider hun bort fra broderen,